2 personer af samme køn kan registrere deres partnerskab.
Inden I kan blive registreret, skal der laves en prøvelsesattest. Prøvelsesattesten laves i den kommune, hvor en af jer/eller begge bor. Hos os laver Direktionssekretariatet prøvelsesattesten. Prøvelsesattesten laver vi på baggrund af en partnerskabserklæring, som I begge skal udfylde og underskrive.
Hvis I er født i Sønderjylland eller før 1.1.1960, skal I aflevere dåbsattester, ellers behøver vi dem ikke.
I er over 18 år og ikke gift/registreret eller umyndiggjort.
Hvis I tidligere har været gift/registreret, skal det tidligere ægteskab være ophørt. Hvis den tidligere ægtefælle/partner er død, skal privat skifte af boet være sluttet, eller offentligt skifte af det uskiftede bo være begyndt.
Registrering af partnerskab kan kun ske, hvis begge parter eller en af dem har bopæl her i landet og dansk statsborgerskab.
Hvis alle papirer er i orden, kan registrering af partnerskab ske inden for en uge.
Registreret partnerskab på rådhuset er gratis.
I kan blive viet/registret på Lemvig Rådhus. Borgmesteren står for vielsesceremonien eller en bemyndiget person, hvis han er forhindret.
mandag-onsdag kl.9-15.30
torsdag kl. 9-16.30
fredag kl. 9-13.30
lørdag kl. 9-12
Der skal altid være to vidner til en vielse. Vi skal have navne og adresser på vidnerne. Hvis I skal giftes mandag til fredag, kan Direktionssekretariatets medarbejdere være vidner. Hvis I ønsker at blive gift en lørdag, skal I selv have to vidner med.
Alle blanketter til ægteskab/registreret partnerskab finder du på Borgeronline.dk under Familie - Børn
Direktionssekretariatet
Dorte Gantriis
Telefon 96 63 12 04