Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Gode råd

Herunder kan du se en række gode råd til, hvordan du kan være med til at reducere de gange brandvæsnet skal ud og køre.


 

Fold alle ud

Ud over at være et varmemæssigt supplement til boligopvarmningen i vore huse, er der megen hygge forbundet med, at kunne se og høre det brændende træ. Det skal helst fortsætte med at være hyggeligt.

Derfor bør du overholde nedenstående for at undgå brand i og ved pejs, brændeovn eller i skorsten:

  • Læs altid brugsanvisningen grundigt
  • Læg aldrig noget, der kan gå ild i, på – eller ved – pejse, brændeovne og lignende
  • Anbring altid aske i brandsikre beholdere
  • Brug kun tørt og rent brænde. (Vådt brænde danner glanssod, der øger risikoen for skorstensbrand)
  • Sørg for rigelig lufttilførsel til brændeovnen (iltfattig forbrænding danner glanssod, der øger risikoen for skorstensbrand)
  • Er uheldet ude, så luk for lufttilførslen. (Det giver skorstensbranden dårlige betingelser)
  • Forsøg ikke at slukke en skorstensbrand med vand. (Det kan få skorstenen til at revne). Tilkald Brandvæsenet (1-1-2).
  • Du må ikke selv opstille en brændeovn uden at underrette skorstensfejeren først. Hvis du bor i lejlighed skal du først have tilladelse af kommunen til at installere pejs eller brændeovn (Se Bygningsreglementet (BR-95), kapitel 10.1 og Småhusreglementet (BRS-98), kapitel 1.7.1 og 8.1)

Du er altid velkommen til at kontakte kommunens skorstensfejer.

 

Før sæsonen

  • Smør maskinen ifølge smøreskema - også de svært tilgængelige steder.
  • Efterse remme. Slappe eller slidte remme kan glide og brænde.
  • Kontroller køler og kølerslanger.
  • Efterse det elektriske system.
  • Fjern rustskaller fra udstødningsrør - udskift tærede dele.
  • Efterse bremser og lejer for slitage, der kan give varmløbning.
  • Kontroller at slukningsudstyr er i orden og på plads

 

Hver dag

  • Rengør motor og motorrum for avner og støv.
  • Rens køleren.
  • Smør de "daglige" smøresteder ifølge smøreskema.
  • Rengør omkring udstødningssystemet og efterse for utætheder.
  • Fjern ophobning af støv og avner omkring bevægelige dele.
  • Kontroller for olie og vand.

 

Under arbejdet

  • Rengør jævnligt udstødningssystemet for støv og avner.
  • Medbring en mobiltelefon til eventuel alarmering.
  • Rens køleren jævnligt.
  • Undlad tobaksrygning.
  • Hold skærebordet fri af jorden, så slæbeskoene ikke rammer sten, der kan danne gnister (slæbeskoene kan evt. monteres med gnistfri "såler" af Kunststof - før sæsonen).
  • Under meget tørre forhold bør man medbringe en tank med vand: for eksempel en marksprøjte med slange og strålerør eller en gyllevogn med bladspreder.
  • Når mejetærskeren forlades ved pauser, må den ikke parkeres ved let antændelige materialer.

 

Efter sæsonen

  • Rens udstødningssystemet for støv og avner, før du kører maskinen i garage.
  • Rengør maskinen grundigt udvendigt og indvendigt, når høstsæsonen er afsluttet.
  • Ordentlig rengøring forebygger, at mus og rotter flytter ind i maskinen og gnaver i de elektriske ledninger.
  • Afmonter batteriet og opbevar det et tørt og frostfrit sted.
  • Traktorer og andre maskiner med forbrændingsmotor må ikke parkeres i halmlader eller lignende steder med let antændeligt oplag.
  • OBS! Hvis du skal reparere: Husk at træffe forholdsregler mod brand, inden du bruger vinkelsliber, skærebrænder eller svejseapparat.

 

Hvis det alligevel går galt

Alarmer omgående brandvæsenet på tlf. 1-1-2 og meddel:

  • Hvor det brænder.
  • Hvad der brænder.
  • Hvilket telefonnummer, du ringer fra.
  • Hvis muligt, så send en medhjælper ud for at vise brandvæsenet vej.

 

Dit slukningsudstyr

Pulverslukkere kan anvendes til slukning af brande i mejetærskere og traktorer. Slukkerne egner sig ikke til brand i afgrøder, men kan evt. anvendes til slukning af mindre halmbrande. Vælg godkendte slukkere, mærket DS 2120, med et indhold på mindst 6 kg ABC-pulver.
Til hver mejetærsker bør man mindst have to af disse ildslukkere, som anbringes på hver sin side af mejetærskeren.
Bemærk: Arbejdstilsynet forlanger, at der mindst skal være anbragt en 2 kg pulverslukker eller lignende i umiddelbar nærhed af førerpladsen.
Branddaskere kan bruges til at slukke brande i halm, tørt græs og lignende. Skovle kan eventuelt også bruges.
Vand er effektivt til slukning af brand i halm, støv og avner, men ikke til brand i benzin og olie. Vand medbringes i tanke i form af marksprøjte med slange og strålerør eller gyllevogn med bladspreder.

 

Eftersyn af slukningsudstyret

  • Ildslukkerne efterses og kontrolleres før høsten - kontakt evt. leverandøren.
  • Kontroller jævnligt, om plomberingen er intakt, og om slanger og beholdere er ubeskadigede.
  • Hvis plomberingen er brudt, eller ildslukkeren har været i brug, skal den straks sendes til eftersyn/genopladning.
  • Manometeret kontrolleres jævnligt.
  • Tag jævnligt ildslukkeren i hånden og læs brugsanvisningen. Så ved du, hvor den er, og hvordan den skal bruges, hvis der opstår en paniksituation.
  • Marksprøjte eller andet slukningsudstyr afprøves inden høst.

 

Røg er det farligste ved en brand. En bolig fyldes med røg på 4 - 5 minutter, selv om der er tale om en lille brand

Uden røgalarm kan du blive røgforgiftet og sove stille ind i døden. En røgalarm udenfor soveværelset kan give nogle ekstra minutter. Røgalarmen giver et kraftigt lydsignal, der vækker dig og giver dig en chance for at komme ud. Du får nogle minutter foræret, og det er måske nok til at du kan redde livet, eventuelt varsle og hjælpe andre ud.

Vigtigheden af at have røgalarmer understeges af, at det nu er et lovkrav, at der installeres røgalarmer ved nyopførelse af såvel etageejendomme som parcelhuse. I hver bolig bør der være mindst én røgalarm.

Det er ligegyldigt hvilken type bolig du bor i, da det er møbler m.v., der brænder og giver røg- og brandspredning. Når det brænder, stiger den varme røg op til loftet i det rum, hvor branden begynder. Derefter spredes røgen hurtigt i hele rummet og i to-planshuse går røgen via trappen til etagen ovenover. Det er derfor vigtigt, at røgalarmen altid sidder højt placeret.

Valg af røgalarm

Der findes et antal forskellige fabrikater på markedet. Der findes forskellige typer, bl.a.

  • En grundmodel, hvor alarmsignalet går i gang, når røgen når til røgalarmen.
  • En model, der kan sammenkobles med andre røgalarmer, så alarmsignalet i alle røgalarmer går i gang, blot røgen når til én af alarmerne
  • En model, der kan tilsluttes lysnettet.

Du bør være sikker på, at røgalarmen er godkendt og dermed afprøvet. Det kan du se ved, at den er Varefakta-mærket.

Placering

Røgalarmerne skal placeres i loftet - mindst én på hver etage. De skal placeres således, at alarmen kan høres i alle soverum.
Du bør ikke placere en røgalarm i køkken og badeværelse eller umiddelbart uden for døre til disse rum, idet alarmerne vil gå i gang, hvis de påvirkes af stegeos eller damp. Hvis røgalarmen går i gang - uden at der er brand - så lad være med at tage batteriet ud, men vift i stedet med en avis, et viskestykke eller lignende under røgalarmen indtil den stopper. 

Afprøvning og vedligeholdelse

 

Hvis du skal arrangere et Sankt Hans bål er der visse regler du skal overholde. Naboens hus skulle jo nødigt indgå i bålet.

Sankt Hans bålet skal altid være:

  • mindst 200 meter fra lyngklædte arealer og nåletræsplantager
  • mindst 200 meter fra bygninger med stråtag, halmstakke, oplag af træ, brændsel, brandfarlige væsker og flaskegas
  • mindst 30 meter fra bygninger med almindelig hårdt tag
  • mindst 60 meter fra marker med brandbare afgrøder

Afbrænding skal altid foregå så ilden ikke kan brede sig til andre ting. Hvis det blæser, må røg ikke medføre ulempe for trafikken på vejene.

 

De farlige situationer opstår især, fordi vi griller mere. Børnene er vant til, at grillen står på terrassen både sommer og vinter. Når vi langtidssteger, er der en tendens til, at de voksne forlader grillen. Kuglegrillen bliver farlig for de små - de kan ikke se, om den er tændt eller ej. Og så opstår risikoen for forbrændinger på hænder og underarme.

Engangsgrillen

Mange af os tager engangsgrillen med til stranden. Her er der risiko for, at man kan komme til at træde på den. Når vi fjerner grillen, kan det være farligt, for så er sandet flere hundrede grader varmt, og der er en risiko for forbrænding af fødderne. Det er vigtigt, at man afkøler sandet, inden man forlader stedet.

De gode råd

  • Lad aldrig børn eller kæledyr være alene i nærheden af grillen.
  • Hold den tændte grill under konstant opsyn.
  • Brug tændblokke eller lignende.
  • Undgå løsthængende tøj som nemt kan antændes.
  • Pas på brandfaren, når asken kasseres. Asken gløder længe efter.
  • Undgå at efterlade gløder eller varmt sand, hvis du griller eller anvender engangsgrill på stranden.
  • Hav altid vand til slukning parat i nærheden af grillen.
  • Hvis ulykken er sket, så køl det forbrændte sted med vand. Hold den skadede kropsdel i vand.