Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Pædagog

Jobmuligheder
En uddannet pædagog har mulighed for at arbejde i vuggestue, børnehave, eller skole- og fritidsordning. Der er også mulighed for at arbejde med udviklingshæmmede eller med socialt udsatte mennesker. Pædagoger er eftertragtede medarbejdere i fængsler, i psykiatrien eller som opsøgende medarbejdere på gaden. Der er også mulighed for at rejse til udlandet og arbejde som pædagog. Endelig er der mange spændende muligheder for videreuddannelse som uddannet pædagog, som for eksempel specialpædagog.

Uddannelse
Pædagoguddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der varer 3½ år. I løbet af uddannelsen opnås faglig indsigt og forståelse for forskellige menneskers levevilkår og udviklingsmuligheder. Pædagoger skal kunne yde omsorg overfor andre mennesker samtidig med, at de hjælper dem til at udvikle sig.
En pædagog skal kunne leve sig ind i andre menneskers forskellige livsvilkår og være i stand til at rumme andre menneskers forskellighed.

Uddannelsen dækker hele det pædagogiske felt, med mulighed for at specialisere sig inden for børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne, eller mennesker med sociale problemer.

Pædagoguddannelsen er en bred uddannelse med flere forskellige fag og faglige elementer. Der er tre obligatoriske fag på uddannelsen, og undervejs skal der vælges mellem ét linjefag og én specialisering inden for et af tre områder.

De grundlæggende fag på pædagoguddannelsen er:

  • Pædagogik
  • Dansk, Kultur & Kommunikation
  • Individ, Institution og Samfund

Uddannelsen har tre praktikperioder, som bidrager til, at du som færdiguddannet pædagog, kan handle i praksis. Samtidig giver praktikken viden til at analysere og udvikle praksis. I praktikken opnås viden og erfaring med forskellige pædagogiske opgaver inden for udvikling, læring og omsorg. Praktikperioderne varer samlet 14 måneder, og er fordelt på:
Første praktikperiode på 2 måneder – i løbet af første eller andet semester
Anden praktikperiode på ½ år – tredje semester
Tredje praktikperiode på ½ år – sjette semester

Optagelsesbetingelser
Optagelse på pædagoguddannelsen sker både gennem kvote 1 og kvote 2. Adgangsbetingelserne kan findes på www.optagelse.dk