Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Sygeplejerske

Jobmuligheder
Der er forskellige jobmuligheder for en uddannet sygeplejerske - alene på sygehusene er der stor forskel på at være sygeplejerske på en medicinsk afdeling, en børneafdeling eller en skadestue.

En dansk sygeplejerskeuddannelse kan bruges andre steder end i Danmark, i England, Tyskland eller Frankrig eller i forbindelse med udsendelse til et U-land med for eksempel Læger Uden Grænser eller Dansk Røde Kors.

Der er også jobmuligheder i hjemmeplejen, ældrecentre, sundhedscentre, lægekonsultationer, lægemiddelfirmaer, private klinikker, Arbejdstilsynet og Arbejdsmedicinske klinikker

En uddannet sygeplejerske har:

  • en autorisation som sygeplejerske, der giver adgang til at arbejde både i Danmark og i udlandet
  • professionsbachelortitel (Bachelor Degree in Nursing), der giver mulighed for at læse videre på relevante kandidat- og masteruddannelser.

Uddannelse
Sygeplejerskeuddannelsen varer 3 år og 6 mdr. Den foregår i Holstebro på VIA University College. Den er opdelt i 14 moduler, som hver for sig har fokus på et sygeplejefagligt tema, og som enkeltvis udgør et afsluttet forløb.
Uddannelsen veksler mellem teoretisk og klinisk undervisning – klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen er det samme som praktik. Den teoretiske undervisning foregår på uddannelsesstedet, mens den kliniske undervisning foregår på sygehusene, i den kommunale hjemmepleje (Lemvig Kommune) og på uddannelsesstedets færdighedslaboratorie.

Optagelsesbetingelser
Optagelse sker efter både kvote 1 og kvote 2
og foregår via KOT (koordineret ansøgning til alle mellemlange videregående uddannelser)
Se skolens hjemmeside: www.viauc.dk