Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.
Lemvig set fra oven.png 

Social- og sundhedsassistentelever

Elever til social- og sundhedsassistentuddannelsen til Lemvig, Struer og Holstebro kommuner
Le
mvig Kommune søger elever til social- og sundhedsassistentuddannelsen

Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. Skoleperioderne foregår på Holstebro-afdelingen af SOSU-Herning, Døesvej 70 i Holstebro. I uddannelsen er der forskellige praktikker; vi tilbyder en bred palet af praktikker i kommunerne, på forskellige psykiatriske institutioner og på regionshospitalerne. Du kan se udførlig beskrivelse af uddannelsens indhold og opbygning på SOSU-skolens hjemmeside www.sosuherning.dk

Krav og ønsker til medarbejderen
Vi lægger vægt på, at du er:
  • klar til faglige og personlige udfordringer
  • rummelig og tolerant i samarbejdet med andre mennesker
  • moden og ansvarlig
  • mødestabil
  • motiveret, nysgerrig og uddannelsesparat
  • IT kompetencer på brugerniveau
  • behersker Dansk i skrift og tale
Optagelseskrav er:
  • bestået SOSU- grundforløb 2 
  • eller har gennemført social- og sundhedshjælperuddannelsen
  • eller gennemført anden uddannelse der som minimum svarer til social- og sundhedshjælperuddannelsen
  • eller opnået tilsvarende kompetencer i ind- eller udland. Kun de kompetencer, du har dokumentation for og medsender, vil indgå i den samlede vurdering
     
Vi tilbyder:
  • spændende og lærerige opgaver og udfordringer
  • engagerede vejledere i fagligt læringsmiljø
  • arbejdstiden er på 37 timer pr. uge
  • løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for Social- og sundhedspersonale
  • voksenelevløn kan opnås efter fastlagte kriterier.
  • Ansøgningen sendes elektronisk – se vejledning herunder.

Løbende optag 

Optagelse
Social- og sundhedsassistentelever optages efter en samlet vurdering i forhold til uddannelser, motiveret ansøgning, erhvervserfaring, udtalelser, og andet som f.eks. frivilligt arbejde. Optagelse sker i samarbejde mellem Lemvig, Struer og Holstebro Kommune og der afholdes samtale forud for ansættelse

Yderligere informationer om elevstillingerne, løn og optagelseskrav fås ved henvendelse til uddannelseskoordinator Else Sørensen tlf. 96631941 mobil 24961981 eller på mail else.sorensen@lemvig.dk

Før du påbegynder din ansøgning, skal du være opmærksom på følgende:
  1. Du skal have dokumentation klar til at vedlægge din elektroniske ansøgning som indscannede filer, før du påbegynder din ansøgning.
  2. Dokumentationen skal være for din skolegang (eksamensbeviser), bevis for  SOSU-GF2, evt. dokumentation for social- og sundhedshjælperuddannelsen og eventuelle andre gennemførte uddannelsesforløb, for eventuel arbejdserfaring, anbefalinger, udtalelser, bevis for førstehjælp og brandbekæmpelse eller anden relevant dokumentation
  3. Hvis du er over 25 år skal du have foretaget en realkompetencevurdering (RKV) for at klarlægge, hvordan netop dit uddannelsesforløb skal forme sig. Du kan kontakte skolen for at få udarbejdet en RKV eller søge på www.efteruddannelse.dk .RKV’en vil afdække om du har brug for supplerende fag inden optaget på assistentuddannelsen, om du kan få merit for dele af uddannelsen og hvor lang din uddannelse bliver.
  4. Er du fyldt 25 år, når du begynder din uddannelse og har du 1 års relevant beskæftigelse inden for de sidste 4 år, er der mulighed for voksenelevløn. Der skal vedlægges dokumentation for minimum 1 års relevant erhvervserfaring, som indscannede filer. Praktik i f.eks. social- og sundhedshjælperuddannelsen eller andet uddannelsesforløb tæller ikke med.
  5. I den elektroniske ansøgning vil du blive bedt om at skrive den kommune, som du ønsker ansættelse i. Du må gerne skrive flere kommuner og eventuel prioritere dem, hvis du vil. I social- og sundhedsassistentuddannelsen er alle praktiksteder ikke koblet til den kommune, som du er ansat i. Når du er i praktik, skal du kunne møde kl. 7.00 på praktikstedet både på hverdage og i weekender.
  6. Du vil også blive bedt om at tage stilling til, om du ønsker talentspor i din uddannelse. Mere information om talentspor kan ses på www.sosuherning.dk.
Har du spørgsmål eller har du brug for teknisk hjælp til ansøgningen, kan du kontakte Stine Hebsgaard på tlf. 96 11 73 09 eller  mail stine.hebsgaard@holstebro.dk