Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Partnerskabsaftale imellem Lemvig Kommune og Danmarks Naturfredningsforening - Lemvigafdelingen

Vedrørende organisering af en årlig affaldsindsamling i Lemvig Kommune i forbindelse med foreningens landsindsamling af affald i marts/april måned.

Danmarks Naturfredningsforening - Lemvigafdelingen påtager sig

  • i januar at udsende en elektronisk opfordring til kommunes sogne- og borgerforeninger om, at deltage i årets affaldsindsamling i en bestemt weekend i marts/april måned.
  • at forsøge at inddrage såvel Berlingske Lokalmedier såvel som Lemvigegnens Landboforening m.fl. i aktiviteterne op til og i selve arrangementet
  • at samarbejde med Lemvig Kommune om, at udsende en elektronisk tilmeldingsskrivelse til samtlige sogne-, borger- og beboerforeninger, grundejerforeninger samt relevante frivillige organisationer og erhvervsbrancher
  • at samarbejde med Lemvig Kommune om, at udsende et opfølgningsbrev på Danmarks Naturfredningsforenings opfordring til skolerne og børneinstitutionerne om at tilmelde sig den årlige affaldsindsamlingsuge i tilknytning til affaldsindsamlingsweekenden. Skabelon iht. brev udsendt d. 22 februar 2011 til kommunens børnehaver, skoler og ungdomsinstitutioner i Lemvig Kommune og på Lemvig Kommunes brevpapir
  • at udlevere indsamlingsudstyr til de indsamlende organisationer i indsamlingsweekenden i form af bl.a. indsamlingsposer og sorteringsvejledning samt koordinere at få udleveret en juice eller anden læskedrik til de indsamlende fra lokale dagligvareforretninger og evt. andre sponsorrelaterede tilbud

Lemvig Kommune sørger for

  • at bidrage med hjælp til at opdatere udsendelseslisterne via Teknik og Miljøforvaltningen
  • at igennem information at forsøge at motivere politikere og offentlig ansatte til at være rollemodeller for forebyggelse af henkastet affald og opfordre dem til aktivt at deltage i affaldsindsamlingen af henkastet affald
  • at understøtte bl.a. denne indsamling ved at Vej- og Parkafdelingen også udleverer plastposer (hvis der er behov herfor) samt tilbyder at udlåne gribetænger og sikkerhedsveste i begrænset antal ved henvendelse herom fra de indsamlende skolder, institutioner, foreninger m.fl.
  • at opsætte eller hjælpe med opsætning af de kampagnetavler som Lemvig Kommune har lade udarbejde hos bl.a. de sogne- og borgerforeninger, der måtte ønske det op til indsamlingsdagen
  • at afhente det indsamlede affald i det omfang det ikke bringes til de lokale genbrugspladser eller afhentes i NVR-affalds storskraldsindsamling, forudsat at affaldet er indsamlet, sorteret og placeret et centralt og lettilgængeligt sted