Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Natur

Fold alle ud

Invasive arter er et relativt nyt begreb. Det dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. 

Det korrekte navn for disse arter er derfor ikke-hjemmehørende invasive arter.

I Danmark er kæmpe-bjørneklo et eksempel på en sådan art, planten findes naturligt i Kaukasus bjergene og mennesker har bragt den her fra, til blandt andet Danmark. 
Her i landet breder planten sig voldsomt og kan fuldstændig dække f.eks. en mose så alle de planter, der naturligt ville vokse i mosen bliver skygget ihjel.

Globalt set er invasive arter i dag en af de største trusler mod den biologiske mangfoldighed.

Bjørneklo

Lemvig Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo med virkning fra 1. januar 2011.

Da Bjørneklo er en invasiv art som beskrevet ovenfor, samt er en trussel imod det naturlige planteliv i lysåbne områder, er det ønskeligt, at plantens udbredelse begrænses mest muligt. Dertil er planten giftig, og kontakt kan medføre voldsomme udslæt.

Formålet med indsatsplanen er at udrydde kæmpe-bjørneklo i Lemvig Kommune, både på offentlige og private arealer. Hermed er alle kommunens grundejere forpligtiget til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på egne arealer.

Hvis indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse ikke overholdes, kan kommunen påbyde den pågældende ejer at foretage bekæmpelsen. Hvis påbuddet ikke efterkommes, kan kommunen foretage bekæmpelsen, og ejeren straffes med bøde.

Der findes en række forskellige metoder til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Hvilken metode der er bedst at anvende, er ofte betinget af flere parametre, og på visse arealer vil en kombination af flere metoder være mest effektiv.

Læs mere i indsatsplanen.

 

 

Lemvig Kommune har udgivet et hæfte som beskriver 10 vandreture i Lemvig By. Hæftet foreslår ruter og gengiver fortællinger om Lemvigs fortid og nutid. I hæftet er der detaljerede kort, samt oversigtskort over alle byens offentlige stier. Hæftet kan købes i Lemvig Boghandel, Lemvig Turistbureau, ogLemvig Museum.

Du kan se et hæfte med 10 vandreture i Lemvig her.

 

Se et kort over gode cykelruter i Nordvestjylland her.

Naturplejenet MidtVest er nu dannet  

På møde på Skærum Mølle den 11. november 2014 blev foreningen Naturplejenet MidtVest stiftet.

Baggrund

Kødkvægsregion Midt-Vest har taget initiativet til at danne et nyt lokalt naturplejenetværk i det midt- og vestjyske. Der har gennem det sidste halvandet års tid været arbejdet i samarbejde med Lemvig og Struer kommuner, naturstyrelsen og landboforeninger (herunder Lemvigegnens landboforening) om at finde ud af, hvordan man bedst får gang i naturpleje. Der har allerede været afholdt et par temamøder med fokus på erfaringsudveksling, og hvilke emner der er vigtige at arbejde sammen om.

Opstarten af netværket er støttet af NaturErhvervstyrelsen og 15. junifonden, hvor der er midler til at bygge en organisation op og indsamle viden til nytte for netværket. I opstarten vil der være fokus på at optimere økonomien, samt hvordan erfaringer og nyeste viden bedst kan deles. Projektet vil samarbejde og dele så meget som muligt med den landsdækkende forening ”Smag på Landskabet” samt andre lokale foreninger.

Den nye forening

Foreningens formål er at styrke naturplejen i det midt- og vestjyske område, så både biodiversitet øges og naturplejen sker på et økonomisk bæredygtigt grundlag samtidig med at dyrene trives. Foreningen vil arbejde med fokus på erfaringsudveksling og samarbejde mellem jordbesidder og dyreholder og ikke mindst med andre organisationer og myndigheder. Foreningen vil også arbejde på at få indflydelse på fremtidige naturgenopretningsprojekter og fremme fortællingen om den landbrugsgren, der arbejder med naturpleje, så det kommer ud til så mange så muligt.

Der var stor tilslutning til den stiftende generalforsamling, hvor følgende bestyrelse blev valgt:

Carl Axel Frost (naturplejer, Skjern og omegn)
Frede Stefansen (naturplejer, Ulfborg)
Søren Odgård (naturplejer, Idom)
Sanne Abildtrup (Medindehaver af Vesterhavsoksen, Hjerm)
Henning Lund (naturplejer med Jysk kvæg, Vemb)

Suppleanter

Ole Jakobsen (kødkvægsudvalg Heden og Fjorden)
Heine Stefansen (naturplejer)

Sekretær og kasserer: Birthe Thordahl og Helle Kalkrup (Lemvigegnens landboforening)

Ud over bestyrelsen blev også oprettet fem udvalg: ”Nabohjælp”, ”Den gode historie”, ”Projekter”, ”Startkursus” og ”Temamøder”.

Se mere om netværket på http://naturpleje.net/ eller kontakt Lemvig Kommunes repræsentant Kristina Brochmann Pedersen på tlf. 96631119, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

 

Fjordhaver i Lemvig

Fjordhaver i Lemvig er en del af et større projekt i Limfjorden. Det er et nyt koncept, som skal gøre det muligt for private at dyrke skaldyr og tang i Limfjorden til eget forbrug. Projektet er støttet af Nordea-fonden med 5,5 mio. kr. Projektet startede 1. januar 2015 og afsluttes med udgangen af 2017, hvor fjordhaven så forhåbentlig køres videre af lokale kræfter.

Det overordnede formål med projekt ”Fjordhaver i Limfjorden” er at skabe flere muligheder for ”det gode liv” i byerne omkring Limfjorden. Formålet er at udnytte havnearealer, der ikke længere bruges til deres primære formål, i store såvel som mindre byer i Limfjorden, til bæredygtige aktiviteter, der kan bringe liv til områderne og give rum for sociale aktiviteter, der ikke kræver andet og mere end interesse og engagement.

Projektet ”Fjordhaver i Limfjorden” har to primære projektdeltagere: Limfjordsrådet som er projektejer og vil stå for projektets drift og Dansk Skaldyrcenter/DTU Aqua, som står for den tekniske ekspertise omkring opdræt af skaldyr og tang og som vil bidrage til projektets praktiske gennemførelse.

Er du interesseret?

Foreningen er åben for alle med interesse, og det er ingen forudsætning, at du har forstand på muslinger og tang eller kan styre en båd.

Hvis du gerne vil høre mere eller vil melde dig ind i foreningen kan du sende en mail til foreningens e-mail: fjordhaverilemvig@gmail.com eller du kan læse mere om projektet på hjemmesiden www.fjordhaver.dk