Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Olietanke

Du kan på denne side få oplysninger om hvilke regler og krav, der gælder for olietanke. Du kan finde skema til anmeldelse af etablering eller sløjfning af olietanke her.

Regler for olietanke

Regler og krav til olietanke findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1321 af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, også kaldet olietankbekendtgørelsen.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan der læses mere om miljøreglerne for villaolietanke og for olietanke til erhvervsmæssigt brug. De er velkommen til at tage kontakt til Natur og Miljø, hvis der er spørgsmål til reglerne i bekendtgørelsen. Reglerne omhandler bl.a. etablering, placering, egenkontrol og sløjfning af olietanke.

Etablering

Etablering skal foretages af sagkyndig.
Ved køb og ibrugtagning af både nye og brugte olietanke skal der foreligge en tankattest på olietanken. Tankattesten skal sendes til Lemvig Kommune, Teknik & Miljø, Rådhusgade 2, 7620 Lemvig.

Derudover skal der før etablering indsendes meddelelse til myndigheden, hvilket er nærmere beskrevet under afsnittet meddelelser til myndigheden.

Bemærk at brugte nedgravede olietanke under 6000 liter ikke må nedlægges på ny. Nedgravede tanke under 6.000 l må ikke flyttes, med mindre det sker med henblik på sløjfning ved opgravning og efterfølgende kassation.

Ved etablering af olietanke er der en række krav, som skal være opfyldt med hensyn til placering og sikring af tanken. Dette er beskrevet nærmere i ovennævnte bekendtgørelse.

Sløjfning

Sløjfning skal ske, når en olietank bliver for gammel eller når der etableres en anden opvarmningsform.
Se på sløjfningsterminerne på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Når brugen af en olietank varigt ophører skal:

  • Evt. restindhold i anlægget fjernes
  • Tanken skal fjernes eller
  • påfyldningsstuds og udluftningsrør skal afmonteres og tanken afblændes, så påfyldning ikke kan finde sted

Det anbefales at grave tanken op (dog ikke lovmæssigt krav).

Tømning

Tømning af olietanke kan foretages af kloakservicefirmaer eller vognmænd med speciale i tømning og rensning af olietanke. Det anbefales, at der udstedes en tømningsattest af det firma, som har foretaget tømningen.

Afblænding

Afblænding kan foretages af autoriserede VVS installatører, smedemestre og oliefyrsmontører.

Opgravning

Opgravning kan foretages af entreprenører. Hvis der konstateres en forurening, skal Lemvig Kommune, Natur og Miljø underrettes.

Bortskaffelse af brugte olietanke kan ske til f.eks. godkendte skrothandlere eller genbrugspladerne. Link til nomi4s

Meddelelser til myndigheden

Anmeldelse skal indsendes til Lemvig Kommune:

  • Senest 4 uger før etablering af nedgravede anlæg på 100.000 l og derunder samt overjordiske anlæg på 200.000 l og derunder. For villatanke mindre end 6.000 l beregnet til bygningsopvarmning er fristen dog 2 uger.
  • Senest 4 uger efter sløjfning af nedgravede anlæg på 100.000 l og derunder samt overjordiske anlæg på 200.000 l og derunder sløjfes.

Af anmeldelsen skal fremgå: Beskrivelse af anlægget samt skitse over anlæggets placering på ejendommen.

Lemvig Kommune skal godkende:

  • Etablering af nedgravede olieanlæg større end 100.000 l og overjordiske anlæg større end 200.000 l.
  • Sløjfning af ovennævnte olieanlæg. Lemvig Kommune skal have besked senest 4 uger før arbejdet påbegyndes. Lemvig Kommune kan senest 1 uge før sløjfningen meddele eventuelle krav.

Meddelelse om anmeldelse af etablering eller sløjfning af olietanke

Skemaet skal sendes til:
Teknik & Miljø, Rådhusgade 2, 7620 Lemvig.

Telefon 96 63 12 00, mail teknik@lemvig.dk.

Forsikringsordning for villaolietanke

Villaejere med en olietank mindre end 6.000 l, hvor mindst 50 % af det opvarmede areal er bolig, er automatisk omfattet af en forsikringsordning gennem Topdanmark Forsikring A/S, hvis olien leveres af et olieselskab omfattet af ordningen. Læs mere herom på Topdanmarks hjemmeside.

Forsikringen dækker oprydninger efter olieudslip fra lovlige olietankanlæg. Forsikringsbetingelserne kan rekvireres ved Topdanmark Forsikring A/S eller Natur og Miljø.

Alle villatanke skal have enstrenget rørsystem fra tank til oliefyr, og alle overjordiske villaolietanke skal have en overfyldningsalarm. Lad oliefyrsmontøren se nærmere på, om tankanlægget opfylder gældende regler.

Forureninger

Hvis du har mistanke om eller konstaterer udslip fra et olieanlæg, har du pligt til at underrette Lemvig Kommune, Natur og Miljø på tlf. 96 63 12 00. Ved et akut uheld ring 1-1-2.