Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Klima i centrum

Grønne dage i Lemvig den 28., 29. og 30. april sætter fokus på ”Klima og Vand”.  Tankerne bag det nye Klimatorium præsenteres for første gang for alle borgere. Der er masser af grøn mad og gode råd om bæredygtighed. Mange i Lemvig er bevidste om miljøet. Og alle kan blive bedre. Virksomheder, butikker, familier og den enkelte. Glæd dig til Grønne dage i Lemvig.

Et af de kommende års helt store klimaprojekter i Lemvig er opbygningen det ny Klimatorium. Et internationalt forskningscenter til mange millioner kroner, som kommer til at præge Lemvig havn og by.

Mange arbejdspladser er på vej på centeret og i virksomheder, der skal producere nye klimaløsninger.

Lemvig Vand og Spildevand spiller en helt central rolle i opbygningen af Klimatorium.

Direktør Lars Nørgård Holmegaard kommer og fortæller for første gang om projektet, der kommer med helt nye løsninger på problemer, klimaændringer stiller os over for.

- Vi glæder os til Grønne Dage, hvor vi får lejlighed til for første gang at præsentere tankerne bag det nye Klimatorium for borgere i Lemvig. Det er et stort projekt, der får indflydelse for alle i kommunen, siger Lars Nørgård Holmegaard fra Lemvig Vand & Spildevand.

Præsentationen finder sted fredag aften klokken 19:30-20:20 i det store grønne telt på Rådhustorvet, hvor alle kan stille spørgsmål.

 

CO2-familie og aktiviteter

Familien Agergaard fra Lomborg, der sammen med TV Midt/Vest på bare tre uger skulle mindske deres CO2 udslip markant, kommer og fortæller om deres erfaringer.

Hvad har de ændret? Hvordan er dagligdagen for en mere ”bæredygtig familie”? Er der bedre økonomi i det? Er nogle af de spørgsmål, du får svar på. Familien har også nogle gode huskeråd. Du kan møde dem to gange fredag på Rådhustorvet. Klokken 16:00-16:30 og 20:30-21:00.

Rådhustorvet midt i byen bliver omdrejningspunkt for aktiviteterne den 28. og 29. april. Det begynder fredag klokken 10:00, hvor et stort udstillingstelt åbner for besøgende.

I teltet på torvet og i cafeen ved siden af sælger Claudis Have mad med gode grønne ingredienser. Blandt udstillerne er Lemvig Vand og Spildevand, Danmarks Naturfredningsforening og Geopark Vestjylland, der alle fortæller om grønne ideer og planer, derover tid gør alle os i Lemvig Kommune mere klimabevidste og bæredygtige.

Byens butikker ruller grønne løbere ud og byder kunder velkommen til gode tilbud – især grønne. Handlen holder ”Open by Night”, så der kan gøres en god handel frem til klokken 22:00.

Miljøvenlige biler er der også. Kommunens Tesla-ejere kommer forbi med deres rene elbiler. STS-biler viser Toyotas hybrid og brint modeller frem, som alle sparer CO2 udslip sammenlignet med biler, der kører på diesel eller benzin.

En af de reneste former for transport – cyklen – er på plads, når Cykel-Mads viser sine mange ”energirigtige” modeller.

 

Grøn scene og åbent hus

Underholdning i teltet på rådhustorvet er der en hel del af. Blandt andet er der musik fra Lemvig Musikskole, der samme eftermiddag og aften holder åben skole.

En god handel kan også gøres på markedspladsen omkring Lemvig Kirken få meter fra Rådhustorvet.

Lemvig Vand og Spildevand holder åbent hus hele fredagen på Rønbjerghage, hvor alle kan komme forbi og se, hvad der gøres for at holde naturen ren og få at vide, hvorfor Lemvig Kommune går forrest i udviklingen.

Som eneste kommune i landet har Lemvig separatkloakering, hvor spildevand og regnvand afledes hver for sig – og spare kommunens borgere for mange penge.

 

Lørdag er grøn sport

For de sportsinteresserede er lørdag en god dag. Der bydes på blandt andet Street Håndbold og – basket for børn og unge, der samtidig kan få gratis kakao og boller.

De Grønne Dage begynder ret beset allerede mandag den 24., hvor grønne flag hejses byen rundt og grønne lys tænder i butikkers vinduer og på rådhuset. Lemvig går i grønt!

 

Fremtidens klima-mad søndag

"Det katastrofale måltid" er overskriften søndag. Hvad skal vi egentlig spise, hvis jorden ikke kan forsyne os med de fødevarer, vi er vant til? Få et bud på fremtidens menu – besøg Restaurant Luna den 30. april og hør, hvad eksperterne mener.

Restaurant Luna og Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad står bag søndagens grønne program.

Hvis du vil med den 30. april skal du tilmelde dig seneste den 28. april på Restaurant Luna på telefon 96406000 eller info@restaurantluna.dk. Arrangementet søndag begynder klokken 13.00 og koster 165 kroner. Begrænset antal pladser.

 

Vi fejrer grønne og bæredygtige løsninger - vi ses til Grønne dage i Lemvig.