Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Rigtig vand i rigtig vandflaske

 

2500 flasker står klar på Grønne Dage

Lemvig Kommune har noget af det bedste drikkevand i landet. Det er rent. Det er friskt. Og det er billigt. Sammenlignet med andre kommuner. Det viser undersøgelser.

Du smager det hver dag, når du åbner for hanen i køkkenet, på badeværelset eller haveslangen. Fredag den 28. april får du en ”rigtig” drikkeflaske af Lemvig Vand & Spildevand.

Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan du opbevarer vandet, når du skal ud i det grønne. Hvad flasken er lavet af, eller hvor lang tid du har vandet i flasken. Det hører du om i det grønne telt.

Kompliceret

Vand er kompliceret. Dette kommer oppe fra skyerne, nede fra jorden og luften omkring dig. Du producerer selv vand. Det er spildevand.

Vand går gennem mange kemiske processer og har mange former. Det er hårdt, blødt og midt imellem. Det er damp (varm), is (koldt) og flydende – tykt som tyndt.

Det, du drikker, er grundvand. Fra nede i undergrunden. Det kommer fra skyerne, men siver ned og bliver renset af undergrundens ”naturlige” renseanlæg, sand, jord og ler. Især det sidste er effektivt og kaldes ofte ”naturens eget renseanlæg”.

En af forklaringerne på det rene vand i Lemvig Kommune skal findes i fortiden. Ja helt tilbage i istiden. For en sådan rundt regnet 12.000 år siden, da den sidste istid hørte op.

Det gav en helt speciel undergrund og oplagringsmuligheder i det område, der omtales som Geopark Vestjylland, og som Lemvig er en del af. Her er naturens eget renseanlæg specielt god – og det giver os det gode drikkevand.

Kom og se og hør mere i det grønne telt på Rådhustorvet fredag den 28. april.

Vi fejrer grønne og bæredygtige klimaløsninger.