Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse flytter til Bonnet

Lemvig Kommunes afdeling for Sundhedsfremme og Forebyggelse, der er en del af Sundhedsafdelingen, er flyttet til Bonnet med endnu bedre tilbud. Her får du råd og vejledning, der hjælper dig videre, hvis du bøvler med ryggen, gerne vil stoppe med cigaretterme, af med nogle kilo eller har en kronisk lidelse.  

Bøgelundvej 50, Bonnet

Afdelingen er på Bonnet Gammel Friskole Bøgelundvej 50 i den vestlige del af byen ikke langt fra stationen eller busholdepladsen.  Kommunens Job- og Kompetenceværksted holder til på samme adresse. I forbindelse med flytningen er der åbent hus mandag den 24. juni.

Flytningen indebærer, at sundhedsafdelingens mange tilbud er samlet et sted og endda med bedre faciliteter og mere plads. Oveni er afdelingen omgivet af flot natur med mulighed for udendørsaktiviteter,

- Her har vi nye og gode betingelser for rådgivning, undervisning og træning. Et godt sted med alle nødvendige faciliteter for borgere, der ønsker rådgivning fra os, siger Pernille Kloster Aalund, sundhedschef i Lemvig Kommune. Hjerterehabilitering er dog fortsat at finde på sygehuset i Lemvig.

Tilbud

Afdelingen har mange gode tilbud til borgere med større eller mindre – om man så må sige – ”skavanker”. Det overordnede mål er at fremme og styrke sundhed og forebygge sygdomme. Diætist, sygeplejersker og fysioterapeuter, der alle har ekspertviden, er parate med målrettede råd og vejledning.

Arbejdet er delt i to. En er at forebygge sygdom og problemer med helbredet. At undgå sygdom så vidt, det er muligt. Det kan være borgere, der har problemer med vægten og gerne vil have bedre spisevaner, rygere, der ønsker at stoppe, borgere, der har problemer med fysikken og gerne vil i bedre form.  Ja, alle der ønsker at gøre noget for egen sundhed, og som har brug for lidt ekstra støtte hertil.

Den anden kaldes ”patientforløb” og er for borgere med en kronisk sygdom. Dem der  skal lære at leve med en sygdom. Det kan være hjertesygdomme, kol, diabetes, rygsmerter, kræftrehabilitering eller anden kronisk sygdom

- Alle forløb indledes med en afklarende samtale med en sundhedsprofessionel. Sammen finder de ud af, hvad borgeren ønsker og har behov for. Det er afgørende for et forløb og eventuel rehabilitering, borgeren skal igennem, fortæller Pia Møller, koordinator for sundhedsfremme og forebyggelse i Lemvig Kommune.

Forløb

Afdelingen tilbyder en række kurser og forløb, hvor deltagerne får råd og vejledning til enten at mindske risikoen for at blive syg eller lære at leve med en sygdom.  Afdelingens personale holder oplæg og foredrag for interesserede grupper som patientforeninger, forældre eller institutioner.

- Et vigtig led i arbejdet er at vise borgeren de ressourcer, vedkomne har til rådighed for et godt og indholdsrigt liv med kronisk sygdom. Vi kalder det at ”mestre” sygdommen. Mange gange er svaret motion og atter motion og en omlægning af spisevaner og ja, en hel del forandringer i livsstillen. Det handler om at hjælpe ham eller hende til et godt liv, siger Pia Møller og fortsætter:

- Hos os er der ingen løftede pegefingre i forhold til, hvad der er sundhed. Sundhed findes hos den enkelte.

Holde ved

Er en ny livsstil det nødvendige for undgå at blive syg eller i forhold til den sygdom, vedkommende lever med, er det afgørende, at borgeren fastholder den nye stil. Her bruger afdelingen mange kræfter.

Sundhedspersonalet gør under kurser og patientforløb også en indsats for at få deltagerne til at indgå i sociale netværk med ligestillede. Deltagere udveksler erfaringer og oplever, at de ikke står alene eller er de eneste med en sygdom, og at det er muligt at leve godt – på trods.

Sundhedsafdelingen holder åbent hus for alle mandag den 24. juni kl. 15-17 på Bøgelundvej 50

Vil du vide mere om Sundhedsfremme og forebyggelsesenhedens mange tilbud, klik her.