Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Borgermøde om sundhed i Lemvig 30. april

Lemvig Kommune og Region Midt inviterer til borgermøde om sundhed og det ny sundheds- og akuthus i Lemvig. Borgermmødet foregår på Lemvig Gymnasium 30.april klokken 18.00.

Borgere i Lemvig Kommune har mange gode bud på, hvordan region, kommune og frivillige sammen kan skabe aktive rammer for, at alle lever sundt og godt i hele kommunen. De mange ideer er kommet frem på de samtalesaloner om sundhed, som kommunen og region har arrangeret.

På møder i Thyborøn, Bækmarksbro, Nørre Nissum og Lemvig har voksne, seniorer, familier og unge bidraget med ideer og ønsker til lokale sundhedstilbud.

- Borgerne er meget engagerede og har mange gode ideer til, hvordan det kommende sundheds- og akuthus bliver en succes. Jeg glæder mig til at fortsætte de gode debatter fra samtalesalonerne på borgermødet, siger Annette Roed, formand for udvalget for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland.

- Vi glæder os til at komme i dialog med borgere fra hele kommunen om sundheds- og akuthuset. Vi håber, at rigtigt mange vil deltage, for det er borgerne, der kender behovene bedst. I kommunalbestyrelsen har vi høje ambitioner for huset, og vi ser frem til i forlængelse af borgermødet, at få sat de første streger på papiret, siger Erik Flyvholm, borgmester i Lemvig Kommune.

Borgermødet om sundhed holdes 30. april kl. 18-21 på Lemvig Gymnasium, Romvej 30. Mødet arrangeres af Lemvig Kommune og Region Midtjylland. Mødet er åbent for alle.

Fakta

* Lemvig Kommune og Region Midtjylland har sammen inviteret borgere med til at udvikle det lokale sundhedsvæsen. Ideer fra samtalesaloner med hhv. unge, familier, voksne og seniorer samles på et stort borgermøde i Lemvig.

* Inden mødet serverer Lemvig Kommune sandwich kl. 17.30-18. På borgermødet er der kaffe og kage til deltagerne.

* Af hensyn til forplejningen er det muligt at melde sig til mødet via mail til borgermode@lemvig.dk. Alle er velkomne, også uden tilmelding.

* 1. september vil Region Midtjylland åbne en regionsdrevet almen medicinsk klinik, der bliver en del af sundheds- og akuthuset. Klinikken skal drives som forsøg i seks år. Lemvig Kommune og Region Midtjylland arbejder på at udvikle nye tilbud i samarbejde med flere kommuner i lokalområdet.