Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nu skal vi sortere madaffald for sig

Mandag den 11. november begynder Nomi 4s at levere nye 2-delte beholdere til mad- og restaffald i Lemvig Kommune. Nomi4s forventer, at alle beholdere er leveret senest den 22. november.

I første omgang er det alle enfamiliehuse, der får en ny beholder. Sommerhuse er ikke omfattet af ordningen.

Sammen med den ny beholder får du en køkkenspand samt grønne plastposer til madaffaldet.

Du får besked i digital post, inden Nomi 4s kommer med de nye beholdere.

Sæt en sløjfe på, hvis du vil beholde din gamle beholder

Hvis du gerne vil beholde din gamle dagrenovationsbeholder til f.eks. haveaffald, skal du markere det med en sløjfe eller en seddel, der er bundet eller klæbet fast til beholderen. Så lader Nomi4s den stå.

Den 2-delte affaldsbeholder bliver tømt af en 2-delt skraldebil, der aflæsser i 2 omgange, så der ikke sker en sammenblanding.

Restaffaldet køres til et forbrændingsanlæg og udnyttes til el og fjernvarme, og madaffaldet køres - efter endt forbehandling - til et biogasanlæg, der udnytter det til energi og gødning. Se illustration

Se spørgsmål-svar om den ny sortering af affald

Gode grunde til at genanvende madaffald

  • Ved at genanvende madaffald bliver næringsstoffer som fosfor, kvælstof og kalium ført tilbage til jorden. Det er vigtige næringsstoffer, som vi har brug for, og som ellers ville gå tabt i forbrændingen.
  • Biogas er fleksibelt, da det kan lagres og bruges på mange måder. Fx kan det opgraderes og sendes ind på naturgasnettet, og det kan bruges i transportsektoren som brændstof. Derfor passer det godt til fremtidens energiforsyning.
  • Tilførsel af madaffald booster energiproduktionen i gyllebaserede biogasanlæg og betyder, at vi får mere energi ud af vores eksisterende anlæg.
  • Genanvendelse af madaffald er med til at tilføre landbrugsjorden kulstof.
  • Den potentielle mængde madaffald, der samlet kan genanvendes for Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Kommuner, er ca. 13.000 tons. Det vil give et gaspotentiale på ca. 1.320.000 m3, og svarer til opvarmning af ca. 500 husstande.