Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Strøm på kommunens biler

Ingen lyd. Ingen udstødning. Ingen CO2. Det kendetegner to nye elbiler, Lemvig Kommune netop har leaset for at finde ud af, om næste generation af tjenestebiler skal drives af el og ikke af benzin eller diesel.

Pilotprojekt

- Lemvig Kommune skal skifte hele sin flåde af Toyota Yaris Hybrid ud, når de er fire år gamle i 2020. Vi vil samle erfaring med elbiler og se, om de er et brugbart alternativ til biler drevet af normalt brændstof, fortæller Jens Wester Bale, indkøbs- og forsikringskoordinator ved Lemvig Kommune.

Kommunen har leaset to Renault Zoe elbiler frem til august 2020. Én til administrationen og én til hjemmeplejen i Lemvig.

Renault elbilen har en rækkevidde på ca. 200 km i de køligere vintermåneder og ca. 300 km i de varme sommermåneder under forudsætning af en økonomisk kørestil, og at batteriet er fuldt opladet fra start.

Evaluering

Som ved alle køretøjer så gælder det også ved elbiler, at jo højere hastighed jo højere forbrug. Ved motorvejskørsel reduceres rækkevidden kraftigt. Renault elbilen klarer ikke en tur-retur Lemvig - Herning med motorvejshastighed på én opladning. Så der er begrænsninger.

Kommunens ansatte har fået information om, hvordan elbiler køres energirigtigt.

- Ved dette pilotprojekt vil vi evaluere elbiler som tjenestebiler. Om de passer til vores kørselsmønster, om vi kan koordinere brugen mellem de ansatte, og om der er god økonomi i elbiler, siger Jens Wester Bale. Desuden følges markedet for elbiler, der er inde i en rivende udvikling.

Evalueringen sker frem til udskiftningen af de nuværende tjenestebiler i august 2020 og skal være grundlag for en hel eller delvis overgang til elbiler.

Brug af elbiler ligger i forlængelse af Lemvig Kommunes ønske om bæredygtighed og giver kommunen mulighed for at være én af pionerkommunerne i omstillingen til vedvarende energi i transportsektoren.

Elbiler får i øjeblikket stadig større plads i den globale indsats for at forbedre klimaet. Muligheden for elbiler som kommunale tjenestebiler bliver hele tiden forbedret.

Kommunen har opsat to ladestandere på 22KW, der sikrer hurtig opladning af bilernes batteri.

Det er Økonomi & Erhvervsudvalget, der har godkendt pilotprojektet med to elbiler og etablering af ladestandere. Udgiften bliver godt 225.000.