Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Hjælp til kørsel

Hvis du har brug for hjælp til kørsel, er der flere ting der gør sig gældende. Du kan læse om dine muligheder nedenfor.

Fold alle ud

Flextur er et tilbud om supplerende kørsel til den kollektive trafik. Du kan bestille flextrafik på telefon 87 40 83 00 mellem kl. 7 og 20 og senest 1 time før afgang. Du kan også læse mere og se Andre bestillingsmuligheder på midttrafik.dk se mere her eller på borger.dk. Du kan også hente en folder på Kommunen i borgerservice

Takster

I Lemvig Kommune er der 2 takster.
14,- kr. pr. km inden for Lemvig By (minimum 70,- kr. pr. tur)
4,- kr. pr. km uden for Lemvig By (minimum 30,- kr. pr. tur)
Køres ud over kommunegrænsen til:

Holstebro Kommune: Ved kørsel til trafikterminalen eller øvrige adresser udenfor Holstebro midtby er taksten 4 kr. pr. km. (minimum 30 kr. pr. tur).

Struer Kommune: Ved kørsel til adresser i Struer Kommune er takten 7 kr. pr. km (minimum 35 kr. pr. tur)

Til andre kommuner: ved kørsel til andre kommuner er taksten 14,- kr. pr. km (minimum 70,- kr. pr. tur)

Hvis I er flere med på turen (samme slut- og start adresse), betaler I fuld pris for én person og får 50% rabat for de resterende personer.

Har du brug for kørsel og har du et handicap, kan Lemvig Kommune støtte og vejlede dig. På borger.dk kan du ansøge om parkeringskort og læse om andet i forbindelse med transport og handicap.

Du søger om kørsel ved henvendelse til Handicap & Psykiatri på telefon 96 63 12 00. Er du visiteret til handicapkørsel, får du direkte besked fra Midt trafik med velkomstbrev og pjece om kørselsordningen. Såfremt du modtager afslag på din ansøgning, vil du modtage en begrundelse herfor.

Du kan hente et ansøgningsskema her

Særlige bestillingsfrister for kørsel i jule- og nytårsdagene 2019 læs her

Betingelser for berettigelse til handicapkørsel:

  • Du skal være over 18 år
  • Du skal være bevilget et ganghjælpemiddel via Sundhedsafdelingen
  • Handicappet må ikke være aldersbetinget
  • Blinde og stærkt svagsynede (synsstyrke 10 pct. eller mindre)

Du kan bruge handicapkørsel til fritidsformål såsom besøg hos venner og familie, indkøb, kulturelle aktiviteter, tandlæge og fysioterapi.

Du kan køre mellem klokken 06.00 og 24.00 på alle ugens syv dage, og du betaler selv 3 kr. pr. kørt kilometer, dog minimum 30 kr. pr. vej.

Har du brug for en ledsager under kørslen, kan dette også bevilges. Din ledsager kører gratis med.

Bestilling
Kørslen skal bestilles hos Midttrafik på tlf. 87 40 83 94.

Er du gangbesværet eller har du en sygdom, som ikke gør det muligt for dig at køre eller benytte dig af et offentligt transportmiddel, kan du blive visiteret og få en taxa. Du bestiller gennem Lemvig Kommune på tlf. 96 63 12 00 – senest dagen før lægebesøget/genoptræning.

Du kan søge om bevilling af kørsel til læge, speciallæge og genoptræning hvis:

  • Du er pensionist
  • Du ifølge dit sundhedskort er i sikringsgruppe 1
  • Dit helbred er så dårligt, at du ikke kan transportere dig ved egen hjælp.

Find ansøgningsskemaet her

I forbindelse med visitering kan du forvente at blive indkaldt til en samtale. Samtalen foregår i Borgerservice, og du skal selv sørge for at bestille og betale for transporten til samtalen.

Hvis du kan blive kørt af familie eller andre, er der mulighed for at få kilometergodtgørelse.

Du kan forvente samkørsel med andre borgere, og at der kan blive kørt en omvej. Det kan betyde, at du kan blive hentet i god tid og evt. opleve ventetid ved hjemkørsel. 

Du kan ikke få bevilliget kørsel til:

  • Tandlæge
  • Kiropraktor
  • Fysioterapeut
  • Psykolog
  • Fodterapeut
  • Vaccination

Du kan læse mere om hjælp til kørsel på Borger.dk