Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Træning

Lemvig Kommune tilbyder dig forskellige former for træning, genoptræning og rehabilitering. Læs om dine muligheder herunder.

Fold alle ud

Du kan få træning hvis:

  • Du har fået en genoptræningsplan fra sygehuset, og har behov for genoptræning
  • Dit funktionsniveau i en kortere periode er svækket (eksempelvis ældre borgere ramt af influenza, lungebetændelse eller anden almen svækkelse)
  • Du har brug for at vedligeholde dit nuværende funktionsniveau, for at klare dig bedst muligt.

Du modtager et træningstilbud hvis du udredt hos din egen læge. Lægen vurderer herefter, om træningen er til gavn for dig. Du kan læse mere på Borger.dk

Har du været indlagt på sygehuset og fået en genoptræningsplan af din læge, Kan du få Dagrehabilitering. Dette kan foregå på den Kommunale Fysioterapeutiske Klinik, eller i klinikken på Alparken. Du kan også få træning i eget hjem, hvis det er nødvendigt.

Ved første konsultation/undersøgelse vurderer vi om det er individuel genoptræningsforløb eller holdtræningsforløb der tilbydes. De to forløb kan i visse tilfælde kombineres.

Sammen med dig sætter vi mål og plan for forløbet.

Vi har mulighed for holdforløb på følgende områder:

  • Hjerterehabilitering
  • Ryg
  • Skulder
  • Knæ
  • Medicinsk

Underekstremiteter; hofte, lår, underben, ankel m.v.

I Lemvig Kommune har vi et ønske om at støtte dig til et godt og selvstændigt hverdagsliv. Lemvig Kommune ønsker at fokusere, på dine muligheder for at kunne mest muligt selv længst muligt. Der er en grundlæggende tro på, at alle mennesker gerne vil klare sig selv så godt og så længe som muligt. Du kan læse vores pjece om hverdagstræning her.

Hvis du har svært ved at klare det, du plejer i din dagligdag, fordi du er, eller har været syg og uden at du har været på sygehuset, kan du få genoptræning. Genoptræningen kan foregå i dit eget hjem eller på et center afhængig af, hvilke funktioner, der skal genoptrænes. Behandlingen er gratis. Genoptræningen foregår i det område af kommunen, hvor du bor. Har du behov for genoptræning og rehabilitering, kan du henvende dig til dit lokale områdecenter:

Område Lemvig by
Telefon 96 63 15 50

Område Syd
Telefon 96 63 19 23

Område Vest
Telefon 96 63 19 10
 

Du kan tilbydes hjælp til at vedligeholde dine fysiske eller psykiske færdigheder, hvis du har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer og har behov for træning. Hvis du har brug for vedligeholdende træning, kan du kontakte Handicap og Psykiatri.

Lemvig Kommune
Handicap & Psykiatri
Rådhusgade 2
7620 Lemvig

Telefon 96 63 12 00
social@lemvig.dk

Er du over 65 år, og har brug for et træningsforløb, hvor du skal støttes i at vedligeholde dine fysiske eller psykiske funktioner, har du mulighed for at søge om vedligeholdende træning. Du skal kontakte Ældreområdet hvis du har behov for vedligeholdende træning.

Lemvig Kommune
Ældreafdelingen
Nygade 16
7620 Lemvig

Telefon 96 63 11 81
eller
Telefon 96 63 11 84

Du kan få vederlagsfri fysioterapi efter din egen læges henvisning.

Vederlagsfri fysioterapi er for dig med et svært og varigt fysisk handicap. Du kan blive henvist til vederlagsfri fysioterapi hvis:

  • Du har en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom
  • Din tilstand er varig
  • Du har en diagnose, der er klassificeret som en progressiv sygdom
  • Diagnosen er stillet af sygehusafdeling eller speciallæge i neurologi, reumatologi eller andet relevant speciale

Du kan se kriterierne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Vurderer din læge, at du er berettiget, krydses der af i "Vederlagsfri fysioterapi" på henvisningen til fysioterapi, og du skal så ikke betale for fysioterapien. Du kan vælge mellem de fysioterapiklinikker, der er tilsluttet overenskomsten.

Vederlagsfri fysioterapi er et individuelt tilbud, dog foregå det primært som holdtræning.

Er du ikke berettiget til vederlagsfri fysioterapi, kan du eventuelt, via egen læge, henvises til fysioterapi med en mindre egenbetaling. 

Sundhedsloven §140 – Genoptræning

Serviceloven § 86, 1, 2 og § 44 – Vedligeholdende træning

Serviceloven § 83a – Rehabilitering træning før varig hjælp

Serviceloven § 83 – Træning før ydelse