Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Frivilligt arbejde i Lemvig Kommune

Lemvig Kommune har et rigt og mangfoldigt foreningsliv, der helt eller delvist er afhængig af frivillige kræfter. Vi vil gerne gøre det let at være frivillig og har derfor samlet en række nyttige informationer om frivilligt arbejde i nedenstående menupunkter.

 

Fold alle ud

Vi vil gerne gøre det let at være frivillig i Lemvig – og let at finde informationer, som foreninger eller initiativer har brug for. Der er informationer til frivillige og foreninger forskellige steder på kommunens hjemmeside – f.eks. i forhold til tilskudsmuligheder og lån af lokaler. Følgende linkoversigt skal gøre det lettere for jer at finde de informationer, som er målrettet den type frivillige arbejde, I er engageret og interesseret i.

Link til Foreningsportal

Link til Kultur

Link til Frivilligt socialt arbejde - §18

Lemvig Kommune har et rigt og mangfoldigt foreningsliv – og der er masser af projekter og initiativer, der er afhængige af en frivillig indsats. Som frivillig kan du gøre en forskel i dit lokalområde samtidig med, at du har mulighed for at udvikle dine faglige og menneskelige kompetencer og udvide dit netværk.

Book en frivilligsamtale
Hvis du vil høre mere om det lokale foreningsliv eller gerne vil have en kort afklarende snak for at finde frem til præcis hvilket frivilligt arbejde, der passer til dig, er du velkommen til at kontakte info@frivilligcenterlemvig.dk

Overvejelser inden du vælger dit nye frivillige arbejde
Hvis du har besluttet, at du gerne vil være frivillig, kan det være svært at vælge det helt rigtige sted. Her er nogle af de overvejelser, du med fordel kan gøre dig, inden du vælger:

Hvad vil du gerne arbejde med?
Når du skal vælge, hvor du vil lægge din frivillige indsats, kan du overveje, om du vil beskæftige dig med noget, du er god til, eller med noget du gerne vil lære eller blive bedre til. Mange organisationer efterspørger frivillige med erfaring eller uddannelse inden for specifikke faglige områder, hvor du vil kunne bidrage med de kompetencer, du allerede har. Du kan også vælge frivilligt arbejde, som giver dig mulighed for at afprøve dig selv på nye måder og lære noget nyt.

Hvem vil du gerne hjælpe?
Er der en bestemt sag, du brænder for, eller nogle bestemte målgrupper, du har en særlig interesse i – fx børn, ældre, flygtninge eller kræftramte?

Hvor meget tid kan jeg bruge?
Overvej hvor meget tid du kan og vil afsætte til frivilligt arbejde. Uanset om du har to timer om måneden eller fire timer om ugen, er der et frivilligt arbejde, der passer til dig. Men det er vigtigt, at du finder et frivilligt arbejde, der passer til din dagligdag.

Hvad vil du have ud af at lave frivilligt arbejde?
Nogle bliver frivillige for at støtte en sag, de brænder for. Andre gør det for at blive en del af et socialt fællesskab med andre frivillige. Ingen motiver er bedre end andre, men det er vigtigt, at være afklaret omkring hvad netop din motivation er, for det kan have stor betydning for hvilket slags frivilligt arbejde, der passer til dig. Nogle steder er du tæt på foreningens brugere, andre steder laver du mest praktisk eller organisatorisk arbejde. Nogle steder arbejder man meget individuelt, mens man andre steder samarbejder med andre frivillige. Det er en god idé at tage en snak med foreningen om, hvorvidt det frivillige arbejde passer til dine ønsker, inden du starter.

Lemvig Kommune har en bred vifte af foreninger og initiativer, der arbejder på forskellige frivilligområder. Vi arbejder på at lave en fælles foreningsoversigt, indtil da finder du foreningslister her:

Lemvig Kommunes politikker

 

Frivilligrådet
www.frivilligraadet.dk
Et råd nedsat af Socialministeriet til at rådgive social- og integrationsministeren og Folkeringen om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer.

Center for frivilligt socialt arbejde
www.frivillighed.dk
Et nationalt videns-, kompetence- og udviklingscenter på velfærdsområdet i Danmark. De opbygger og formidler viden, der styrker frivilligheden og civilsamfundet i Danmark. Her kan frivillige finde spændende og relevante viden, kurser og netværk.

FrivilligJob
www.frivilligjob.dk
En landsdækkende jobdatabase for frivilligt arbejde. Her kan foreninger og institutioner annoncere efter frivillige – og frivillige kan finde deres nye frivilligjob her.

Projekt Frivillig
www.projektfrivillig.dk
Et landsdækkende tværministerielt initiativ, der er målrettet alle unge på ungdomsuddannelserne. Her kan unge og foreninger ”møde hinanden” via forløbsdatabasen, hvor foreninger kan oprette frivilligjobs og de unge kan gå ind og søge og finde netop det frivillige arbejde, der passer bedst til dem.