Der er åbent for ansøgninger til § 18 midler én gang årligt med fast ansøgningsfrist 1. december. Hvis der er midler til overs efter uddeling af tilskud i december måned, kan Social- og Sundhedsudvalget vælge at åbne for en ekstra ansøgningsrunde med ansøgningsfrist 1. maj.
Foreninger har kun mulighed for at søge driftstilskud én gang årligt uanset om der åbnes for flere ansøgningsrunder.
Ansøgningerne behandles politisk i Social- og Sundhedsudvalget i forlængelse af ansøgningsfristen og der kan forventes svar på ansøgningen senest 14 dage efter den politiske behandling.