Skip til hoved indholdet

Ledig stilling

Lemvig set fra oven.png 

Kan du behandle byggesager – så har vi brug for dig!

Lemvig Kommune søger en byggesagsbehandler med relevant uddannelse som f.eks. bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller lignende. Vi vil gerne have en ny kollega med erfaring, men det er ikke et absolut krav.

Som byggesagsbehandler i Lemvig Kommune arbejder du med byggesagen fra start til slut.

Du er tovholder under hele forløbet i forhold til øvrige myndighedsopgaver, og du vurderer sagen i forhold til evt. lokalplaner samt landzone i samarbejde med gode kollegaer.

Byggesagerne varierer fra små til- og ombygninger til nybyggeri af såvel drømmehuset som landbrugs- eller erhvervsbygninger. Vi stiler efter at yde god service og faglig dygtig sagsbehandling i alle sager, uanset byggeriets størrelse og art. Der er rige muligheder for, at du selv kan planlægge din arbejdsdag og dine opgaver under meget frie rammer.

Vi sætter pris på et godt humør og gode samarbejdsevner. Hos os er der ingen lange kommandoveje og vi er gode til at finde løsninger. Hele Teknik & Miljø er placeret i samme bygning, så det er let at stikke hovederne sammen. Byggesagsbehandlingen varetages i Bygge- og Erhvervsservice af 3 og forhåbentlig snart 4 personer ud af 11 ansatte i afdelingen i alt.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvor du fortæller, hvordan du kan bidrage til byggesagsbehandlingen og hvordan vi kan bidrage til en god arbejdsplads for dig.

Aflønning sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Annette Johansen på tlf. 96 63 11 00 efter den 31. juli 2022.

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest fredag den 19. august 2022. Ansættelsessamtaler afholdes den 25. august 2022.


Læs mere om Lemvig Kommune på www.lemvig.dk


 



 

Stillingsbetegnelse

Byggesagsbehandler

Område

Teknik og Miljø

Arbejdstid

Fuldtid

Ansættelsesvilkår

Fastansættelse

Evt. egen hjemmeside

Ansøgningsfrist

19-08-2022 23:59

Annette Johansen

Telefon 96631100