
I 2021 vedtog Lemvig Kommune en ambitiøs klimahandlingsplan, der udstikker retningen for den grønne omstilling. Klimapartnerskaber er indgået med landbruget og et par af vores store virksomheder.
Med nye PtX-løsninger, grønne batteritog, elbusser, hybridfærge og elbiler skal vi sammen finde nye klimaløsninger. Klimatilpasning ved Thyborøn Kanal, der skal forhindre oversvømmelser i den vestlige Limfjord, og oprensning ved høfde 42, går ind i næste fase.
Klimatorium, Danmarks internationale klimacenter, på havnen i Lemvig bliver et erhvervsfyrtårn og skaber løsninger, der giver jobs, vækst, eksport og nye muligheder.
Lemvig er en erhvervsvenlig kommune. Vi er eksempelvis stolte over at være kåret til landets mest erhvervsvenlige kommune af landmændene.
Vores nye sundhedshus bliver indviet i 2022 og på skolerne arbejdes med klima og teknologi. Ligesom skoleeleverne kan se frem til nye computere.
Frivillige yder en kæmpe indsats. Vores fritidsliv og kunst sprudler.
Corona har dog igen i 2021 kastet grus i maskineriet og testet både vores tålmodighed, tolerence og udholdenhed. Vi, i Lemvig Kommune, har klaret det godt og vil sammen komme igennem pandemien.
Årets kommunal- og regionsrådsvalg gik fint. Tak til de mange der mødte op og stemte.
1. januar 2022 tiltræder 21 nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer, der sammen sætter kursen de næste fire år.
Glædelig jul og godt nytår