Kulturnat Lemvig 2026 - en magisk aften i kulturens tegn

Publiceret 07-10-2026

Oplev en stemningsfuld aften i Lemvigs gader med aktiviteter for både børn og voksne, når dørene slås op til Kulturnat Lemvig 2026 tirsdag den 13. oktober.

Rundt om i byen venter aktiviteter for både børnefamilier og voksne. Masser af aktører står klar til at bidrage til aftenen med spændende oplevelser og aktiviteter.

Tag familien, vennerne eller naboen med, og lad en tur gennem byen blive til en aften med nye oplevelser. Besøg et velkendt sted i en anderledes stemning, eller kig indenfor et sted, hvor I aldrig har været før.

På hjemmesiden kan I sammensætte jeres egen kulturnat. Programmet kan sorteres efter målgruppe, sted og aktør, så I nemt kan finde det, der vækker jeres interesse.

Se programmet, og planlæg jeres aften på lemvig.dk/kulturnat