Den 11. september 2026 indgik Venstre, Socialdemokratiet, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, SF og Land- og Bylisten en bred aftale om budgettet for Lemvig Kommune i 2027 samt de økonomiske rammer for perioden 2028-2030.
Budgetaftalen er indgået af en nyvalgt kommunalbestyrelse, som på tværs af politiske partier har haft et fælles ønske om at finde løsninger, der skaber tryghed, udvikling, åbenhed og økonomisk balance.
Budgetaftalen sender et stærkt signal om politisk sammenhold og fælles ansvar for kommunens fremtid. Budgettet skal være med til at sikre, at Lemvig Kommune fortsat er et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed.
