Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.
Folder Partner i Job i Vest 3.0

”Job i Vest 3.0” inviterer alle lokale virksomheder med

Det offentligt-private samarbejde ”Job i Vest” går nu ind i sin tredje runde. Alle lokale virksomheder inviteres til at blive partner i ”Job i Vest 3.0”, der strækker sig over 2020 og 2021. Ni af 10 tidligere partnere har meldt sig som partner igen.

Det ene ben i samarbejdet er, at private virksomheder sammen med Lemvig Kommune indgår i et fællesskab, der forpligter sig på at arbejde for at styrke rekruttering til virksomhederne.  Det andet ben er arbejdet for den fremtidige bosætning i området.

VIP- eller LOKAL-partner

- Job i Vest er et vigtig flagskib for kommunes image-arbejde. Det er ikke nok, at vi selv ved, at vores erhvervsliv er noget særligt med fremsynede, kompetente ledere og dygtige, loyale medarbejdere. Vi skal også fortælle det udenfor kommunen. Job i Vest har nu i fire år sendt de mange gode historier om virksomheder og medarbejdere ud over rampen via sociale medier og andre kommunikationsplatforme. Det har været et vigtigt led i at synliggøre os overfor potentielle medarbejdere i resten af landet, siger borgmester Erik Flyvholm (V).

For at gøre det muligt for flere virksomheder at blive partner, kan man nu vælge mellem to typer af partnerskaber: VIP- og LOKAL-partner. Det har været et ønske fra de virksomheder, der har tegnet den hidtidige styregruppe. Link til præsentations-folder om Job i Vest 3.0

Ni af 10 tidligere partnere fortsætter

Job i Vest blev søsat af Lemvig Kommune i 2016 som et to-årigt offentligt-privat projekt med ti lokale virksomheder som partnere.  I 2018 så efterfølgeren ”Job i vest 2.0” dagens lys. Stadig med ti lokale virksomheder engageret i arbejdet. Dog var ikke alle gengangere fra det første projekt.

Beierholm, FMC, Heta, Kynde & Toft, Lemvig Landboforening, Thyborøn Havn, Thyborøn Trawldoor, TripleNine og Vestjysk Bank var alle med i Job i Vest i 2018-2019 og har alle meldt sig som VIP-partnere i Job i Vest 3.0.

 - Vi er ni ud af ti tidligere partnere, der fortsætter som partnere i Job i Vest 3.0. Det gør vi langt hen ad vejen, fordi vi gerne vil være med til at tegne kommunens erhvervsliv udadtil. Det er os, der oplever den konkrete udfordring med at finde de rette medarbejdere, når vi har ubesatte stillinger. Samtidig tror jeg også på, at projektets indsatser overfor vores egne unge, er med til at give os nye medarbejdere på den lange bane. Vi kan se, at det gør noget ved dem at komme i praktik og lære os og vores jobmuligheder at kende, mens de stadig går i skole her, siger Factory Manager Martin Bach fra Heta.

Job i Vest har i de seneste to år blandt andet bakket op om projektet SmartSkills. Her kom særligt interesserede elever fra de ældste klasser på Christinelystskolen i praktik på virksomheder, der var partnere i Job i Vest.

Rekruttering og bosætning går hånd i hånd

Job i Vest spiller også sammen med de indsatser, kommunen har sat i søen for at tiltrække nye tilflyttere. Fx overfor fraflyttede unge. Man kan selvfølgelig godt få et job i en af virksomhederne her på egnen uden at flytte hertil, men ønsket er, at rekruttering og bosætning i højere grad går hånd i hånd.

- Med Job i Vest ønsker vi at styrke erhvervslivets grundlag for at rekruttere de rette medarbejdere både aktuelt og på den lange bane.  Vi ser samtidig på det store billede af kommunens fremtid, og derfor er det også vigtigt for projektet at bidrage til fremtidig bosætning. Fx vil vi rigtigt gerne medvirke til, at flere af vores fraflyttede unge vender hjem fra de store uddannelsesbyer, når de er færdige med deres uddannelse. Derfor har Job i Vest blandt andet støttet events, som har fundet sted i 2018 og 2019 i uddannelsesbyerne, siger chef for Kommunikation og Turisme, Kristian Hansen.