Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Ældre elever i skole igen

Alle skoler i Lemvig Kommune åbner mandag dørene for ældre elever, der igen må komme i skole. Det gælder sjette til niende og 10. klassetrin. Lærere, ledere og andet fagligt personale er i gang med de sidste forberedelser til at tage imod eleverne, der siden midten af marts er undervist hjemme på grund af risiko for Coronasmitte.

- Jeg tror, vi alle glæder os over, at de store elever igen kommer i skole. Børnene selv, deres forældre, lærere og ledere. Vi arbejder på højtryk for at være parate, både med undervisningen og med de forholdsregler, sundhedsmyndighederne udsteder, siger Lars Borst Hansen, direktør for Familie og Kultur I Lemvig Kommune.

Alle kommunens otte skoler planlægger en skoledag, hvor eleverne skal møde i skole hver dag. Der kan være lokale detaljer og specielle hensyntagen på de enkelte skoler. Der bliver normal mødetid for eleverne de fleste steder, selv om der kan være undtagelser.

- Det er stadig bekendtgørelsen for nødundervisning, der er gældende. Skolerne er ambitiøse i deres planlægning og kommer de sidste uger af skoleåret til at tilbyde eleverne noget, der minder om en skolehverdag, eleverne kender, siger Lars Borst Hansen.

Han understreger, at skolerne følger de regler og forskrifter, Sundhedsstyrelsen og andre myndigheder anbefaler for at undgå spredning af Coronavirus.

Han opfordrer forældre og elever at holde sig orienteret på Aula, hvor der løbende sker opdateringer.

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookes til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies