Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Erhvervssucceser i Lemvig Kommune

Erhvervs- og forretningslivet i Lemvig Kommune kører i højt gear. Store investeringer, fine overskud, høj beskæftigelse og flotte resultater sammenlignet med andre. Også kommunen roses for sin indsats over for erhvervslivet.

Startup-succes

Scandic Salmon i Lemvig, der røger laks, er en af de virksomheder, der i 2019 trak overskrifter. Scandic Salmon er den femtemest succesfulde Startup-virksomhed i Danmark. På tre år er virksomheden vokset fra 10 ansatte til 44. Omsætning og overskud stiger, og der investeres og udvides. 

Virksomheden blev etableret af Nick Jensen, der er ekspert i røget laks, og Thyborøn Invest i efteråret 2016. Sammen lagde de to parter en treårsplan for investeringer, udvikling og vækst. Planen holdt ikke. Allerede efter halvandet år var målene nået. Så blev der lagt nye planer og mål, som også er indfriet.

Tredje bedst til vækst

Scandic Salmon er et eksempel på, hvorfor Lemvig er den tredjebedste kommune i landet til at skabe økonomisk vækst efter finanskrisen.

Lemvig Kommune har årligt siden finanskrisen i 2008-2009 haft en økonomisk vækst på 2,3 procent i BNP, bruttonationalproduktet, per indbygger. I årene op til krisen havde Lemvig Kommune en negativ vækst på 1,1 procent i BNP per indbygger.

Lemvig er den kommune i Region Midtjylland, der har haft den største, årlige realvækst i bruttonationalproduktet (BNP) per indbygger mellem 2008 og 2017.

Vækst = få arbejdsløse

Virksomhedernes fulde ordrebøger og investeringer ses i beskæftigelsen. I årets første halvdel var arbejdsløsheden i Lemvig Kommune den næstlaveste i Danmark og den laveste i Vestjylland. Kun godt to procent af arbejdsstyrken var uden arbejde.

Den lave arbejdsløshed er et resultat af dygtige erhvervsledere, et målrettet arbejde i jobcenteret og politisk fokus på aktivering af borgere, lyder det fra eksperter.

Kommunen

Også Lemvig Kommune gør det godt. Ansatte ved kommunen har gennem flere år haft landets laveste sygefravær; i 2018 kun 9,9 sygedage i gennemsnit. Det er hele fire-en-halv færre sygedage end kommuner med de højeste sygefravær.

Erhvervslivet anerkender også kommunens arbejde. Lemvig Kommune er i 2019 den niende mest erhvervsvenlige kommune i Danmark. Niendepladsen er en forbedring på fire pladser i forhold til 2018 og kommunens bedste resultat nogensinde. Dansk Industri kalder fremgangen ”imponerende”.

Politisk tilfredshed

- Jeg kan jo kun være stolt og tilfreds med så mange fine tal indenfor erhvervslivet. Udviklingen bekræfter mig i, at folk i Lemvig Kommune er arbejdsomme og vil klare sig selv. Kommunens egne medarbejdere har lavt sygefravær, og der er fuld beskæftigelse. Det virker alt sammen positivt og skaber vækst og udvikling, siger Erik Flyvholm, borgmester i Lemvig Kommune.