Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nye skilte på vej til Thyborøns sydlige del

Området i Thyborøn syd kaldes den gamle bydel, og er nok mest kendt som ”rabarberkvarteret”, hvor nedslidte huse præger gadebillede. Det var her ”rosset” boede, men udviklingen har taget en ny retning, og nu kommer der nye skilte op, inden turistsæsonen.

Wærket, med svømmehal, wellness, varmvandsbassin, vandrutsjebane og dampbad, er en investering på over 40 millioner kroner fra fonde som Realdania, Lokale og Anlægsfonden samt Lemvig Kommune. Det indvies til august. Et nyt Sneglehoppeland åbner og spisestedet Madwærket har fået helt nye rammer. Sneglehusets nye forpagter arbejder med renovering af det historiske og unikke hus, et spritnyt surf-center har set dagens lys, en stor skatepark er anlagt, og den lokale campingplads går med planer om udvidelse.

Nu står Naturrum også overfor en revitalisering. Det blev i sin tid anlagt for flere millioner kroner med udsigtspost, strandlegeplads, vandreruter, bænke, bunker-shelter, infotavler og offentligt toilet. Derfor har Kommunalbestyrelsen bevilget 250.000 kroner til renovering af stierne i området og til nye skilte, da de oprindelige skilte er ødelagte.

Områdets aktører er kommet frem til, hvad de mener binder området sammen, nemlig snegle i form af konksnegle (konkylier) og hjertemuslinger, som pynter Sneglehuset. Samtidig er sneglene karakteristiske for hele Vestkysten. Overskriften er: ”Sneglehuskvarteret – et hav af oplevelser”, der slår på det unikke maritime udtryk i bydelen, og samtidig refererer til historien om fiskeren Alfred, der lavede Sneglehuset til fruen midt i ”klondike”-kvarteret. Et hus og en historie, der er blevet en del af det stedbundne DNA.

Teknik- og Miljøudvalget har netop godkendt opsætningen af de nye skilte, der skal ske hurtigst muligt op til turistsæsonen i år.

”Thyborøn er i en rivende udvikling, der har positiv afsmittende effekt på hele kommunen. Byen med knap 2.000 indbyggere har gang i utrolig mange gode projekter. Her hjælper vi selvfølgelig de spændende tiltag i Thyborøns sydlige del med ny skiltning, der skal binde området bedre sammen og give gode oplevelser til lokale såvel som turister,” siger Steffen Damsgaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Lemvig Kommune.

Formanden glæder sig over den nye indpakning, som aktørerne har fundet frem til.

”Det maritime udtryk styrkes yderligere, og samlet set rummer Thyborøn vel nok Vestkystens største oplevelsesmuligheder med den ny is-attraktion Iskunsten, fisk i Jyllandsakvariet, outdoor-safari, krigs- og skibsvragshistorier på Sea War Museum, ravudstillinger, fiskerestauranter og altså snegle-fortællingen,” siger Steffen Damsgaard.

Lokale aktører er glade for de nye skilte

”De nye informationstavler og skiltning er et stort løft for den sydlige del af Thyborøn. Det er supe godt, at alle aktiviteter samles og giver området fælles identitet. Skiltene skaber mere fokus på bydelen og vil trække flere gæster til”, siger Jesper Vinther Fruergaard, værkfører og centerchef ved Wærket i Thyborøn.

”Tavlerne viser, at der er noget at komme efter i sydbyen. De får stor betydning for os, der er aktive i området”, tilføjer Jesper Vinther Fruergaard. Han bemærker, at skiltningen i området hidtil ikke har været for god - hverken for lokale eller for turister.

På oversigtskort vil blandt andet stier mellem lokationerne blive fremhævet. Jesper Fruergaard tror også, de nye tavler på sigt giver bosætningen i området et løft. Samme positive linje finder man hos Ken Koustrup, forpagter af Sneglehuset i Thyborøn.

”De nye informationstavler viser de spændende aktiviteter, der er i Sneglehuskvarteret. Hele den sydlige del af Thyborøn bliver mere synlig”, siger Ken Koustrup.

”Jeg tror, det overrasker mange, hvor meget Sneglehuskvarteret har at byde på. Mange tror nok, Thyborøn kun er havnen og museerne. Det er Thyborøn også. Men nu bliver der også opmærksomhed på vores bydel. Det bliver spændende at følge udviklingen med det ny vandkulturhus, Vandwærket, som det store omdrejningspunkt,” føjer Ken Koustrup til.

Der sættes blandt andet seks nye informationstavler op på høfdesten på parkeringspladsen i Sneglehuskvarteret. De fem fortæller her sin del af den lokale historie, mens den sjette er et kort over hele området.

Bedre udlejning og turistservice

Hos byens ejendomsmægler vækker den nye indpakning også anerkendelse.

”Jeg ser de nye tavler som en guide for gæster i Thyborøn. Til at vise, hvad den sydlige del af byen byder på og til at få gæster rundt i hele byen”, siger Lars Lyng, ejendomsmægler ved EDC.

Han ser også skiltningen som et potentiale for på sigt at øge udlejningen til turister.

”Det er klogt at synliggøre bydelens attraktioner. Det styrker markedsføringen af hele byen,” siger Lars Lyng, der også ser en fordel i at inddele Thyborøn i forskellige kvarterer, hvor man har fokus på forskellige ting. Det være sig Havnen, Sneglehuskvarteret, butikker og attraktionsområdet med museer.

De nye skilte forventes at være på plads, inden det store rykind af turister indenfor få uger.

Fakta

Wærket, Sneglehuset, Thyborøn Camping, Naturrum, Thyborøn Camping, Hotel og Hytteby samt Thyborøn Borgerforening har i fællesskab arbejdet på at knytte hele området bedre sammen.

Wærket, Thyborøns nye vandland til over 40 millioner kroner er færdig og indvies, når risikoen for coronasmitte er reduceret og større forsamlinger tilladt. Det forventes til august.

Et spritnyt surftcenter er stiftet og placeres i forbindelse med Sneglehuset.

Naturrum blev anlagt for flere millioner kroner med udsigtspost, strandlegeplads, vandreruter, bænke, bunker-shelter, infotavler og offentligt toilet, men er gennem de senere år blevet nedslidt.

Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune har bevilget 250.000 kroner til revitalisering af Sneglehuskvarteret herunder nye informationstavler. Udover skilte er pengene afsat til renovering af stier.