Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Topplacering: Lemvig - den bedst drevne kommune i landet

Lemvig er den bedst drevne kommune i landet og dermed den kommune, hvor borgerne får mest for deres skattekroner. Det viser en ny benchmarkanalyse på basis af oplysninger og undersøgelser gennem de seneste tre år fra Social- og Indenrigsministeriet, tidsskriftet NB-Økonomi har foretaget.

Lemvig Kommune gør det over en bred front godt, hvad angår forældretilfredshed med skolen, uddannelse, forebyggelse og lavt sygefravær.

Lemvig ligger også højt eller pænt placeret på de fleste andre af de 12 områder, eksperterne i Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed har gennemgået og sammenlignet landets 98 kommuner på.

God ved sammenligning

- Jeg er rigtigt stolt på alles vegne – både administrative og politiske. Alle vil det bedste for vores borgere. Jeg ved, vi har dygtige og dedikerede medarbejdere. Det har de med det flotte resultat her – bevist endnu en gang, siger borgmester Erik Flyvholm.

Han forklarer, at udover at være stolte kan undersøgelsen også bruges konstruktiv til at sætte fokus på udvalgte områder.

Lemvig Kommunes førsteplads i undersøgelsen er udregnet som et gennemsnit af, hvordan kommunen klarer sig.

På en skala med 100 point får Lemvig Kommune 81,2. Lemvig følges tæt af Holstebro med 77,8, Herning med 76,9 og Struer med en score på 76,8. Kommuner på den københavnske vestegn klarer sig dårligst.

Benchmarkingenheden er sat i verden for at analysere og vise, hvordan og hvor den offentlige sektor når de bedste resultater for de penge, der er til rådighed. Enheden laver også analyser af, hvordan kommuner kan yde bedre service og give bedre ydelser i forhold til budgettet. 

Fakta for ”12 Benchmark 2018-2020” – sådan kaldes undersøgelsen:

Ungdomsuddannelse et år efter 9. klasse

 

Afsluttet ungdomsuddannelse fem år efter 9. klasse

 

Administration 2017

 

Flygtninges fravær ved danskundervisning

 

Psykisk syge 18-29 årige i beskæftigelse eller uddannelser

 

Sygefravær lærere

 

Sygefravær social- og sundhedspersonale

 

Sygefravær pædagogisk personale

 

Andel i restgruppen

 

Andel overgang fra restgruppen

 

Administration 2019

 

Tilfredshed med folkeskolen (brugertilfredshedsundersøgelse)

 

Definition på Benchmarking: Systematisk undersøgelse og vurdering af en eller flere virksomheder eller institutioners produktionsmetoder og effektivitet ved sammenligning med en standard.