Lemvig Kommune

Selvbetjening

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Indhold

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Nyheder

Din søgning efter '{{query}}' gav intet resultat.

Vestjysk Bank – lokalbank tæt på kunderne

Den nære, direkte og personlige kontakt med privat- og erhvervskunder er Vestjysk Banks dna. Nærkontakt, lokalt kendskab og tilpasning til kunder er nøgleord.

”Banker ligner hinanden, men der er mennesker til forskel” er mottoet for Vestjysk Bank. Og det gør helt åbenbart en forskel. Banken, der har hovedsæde i Lemvig, er kåret som ”bedst i test” på bankpriser mere end én gang og har flere år i træk haft de mest tilfredse erhvervskunder i branchen.

- Det er måden, vi driver bank på. Den nære kontakt til kunder, der kendetegner Vestjysk Bank, fortæller bankdirektør Michael Nelander Petersen og fortsætter:

- Vi giver nærværende, personlig og kundebestemt rådgivning. Det bliver vi ved med, så længe kunder ønsker at tale personligt med en rådgiver. Det er en fordel for os. Store banker har de seneste år lagt mere vægt på den digitale kontakt, og det får kunder til at søge til os.

Faggrupper

Medarbejderstaben er en blanding af mange forskellige ekspertiser. Både på hovedkontoret i Lemvig og i de forskellige afdelinger.

Erhvervs-, samfunds- og nationaløkonomer, regnskabsfolk, interne revisorer, jurister, finansspecialister og som noget relativt nyt, en it-afdeling, der laver robotter.

I hele koncernen er der ca. 370 ansatte. Alene i Lemvig, hvor mange af de centrale opgaver løses, arbejder der godt 100. I Thyborøn er der syv.

Kunder

Godt 60 procent af bankens virksomhed stammer fra erhvervskunder, knap 40 procent fra privatkunder målt på udlån. Erhvervskunderne er typisk indenfor landbrug, fiskeri og industri.

Private kunder er lokale og en del, som er flyttet fra egnen til storbyer som Aalborg, Aarhus og København.

- Det er vigtigt at forstå og kende de lokale erhvervskunder, deres behov og mål. Jo bedre kendskab vi har til vores kunder, des bedre kan vi rådgive, siger Michael Nelander Petersen.

På hovedkontoret på torvet i Lemvig og i de lokale afdelinger, kan Vestjysk Banks medarbejdere bogstavelig talt se deres kunder uden for vinduerne.

Kundekontakt

- Du er som sådan ikke kunde i Vestjysk Bank. Du er kunde hos Birgit, Hans, Lene eller Henrik. Du er kunde hos en person. Det skaber nærvær, tillid og troværdighed, siger Michael Nelander Petersen og fortsætter:

- Mange pengesager og stadig flere transaktioner kan kunder ordne med deres smartphone. Men ved store og afgørende økonomiske beslutninger vil kunder gerne tale med en rådgiver og have personlig rådgivning. Da skal kunder vide og føle, at vi arbejder for at gøre beslutningerne så enkle som mulige, og at banken handler på det aftalte.

Han henviser til køb af hus eller bil og ligeledes ved større erhvervsinvesteringer, hvor bankens medarbejdere fungerer som sparringspartnere.

Efteruddannelse

Bank- og finansbranchen gennemgår for tiden store ændringer for ikke at sige omvæltninger. Ny teknologi, nye former for service, nye regler og nye former for konkurrence. For at følge med udviklingen – og helst være lidt foran, har banken en omfattende intern uddannelse og efteruddannelse.

- Vi ansætter en del nyuddannede medarbejdere, hvorefter vi skoler dem og sætter dem ind i opgaver i her i banken. Men alle ansatte bliver hele tiden opkvalificeret, så vi er på forkant med udviklingen, understreger bankdirektøren.

Han fortæller, at Vestjysk Bank og andre lokale og regionale banker i de senere år er udfordret, hvad angår arbejdskraft, da ”mange nyuddannede ønsker at forblive i den by de har taget deres uddannelse i”.  

- Med tilbud om gode arbejdsforhold og efteruddannelse har vi dog hidtil været i stand til at skaffe de rette og bedst kvalificerede folk, fortæller han.

Artiklen er led i det privat offentlige projekt ”Job i Vest”. Se mere på www.job-i-vest.dk.