I Skovgaard Energy har vi i snart 30 år bidraget til den grønne omstilling med bæredygtige energiløsninger – først med vind og siden med sol, biogas og Power-to-X. Vi er et dedikeret team på 30 kollegaer med kontor på Havnen i Lemvig og et anlæg i Ramme, hvor vi producerer grøn ammoniak. Vi har et stærkt engagement i at give unge mennesker inspiration og erfaringer, så de kan blive en del af fremtidens grønne erhvervsliv.
Et job hos Skovgaard Energy giver dig mulighed for at opleve en arbejdsplads, hvor der hele tiden sker noget nyt. Du får både indsigt i de mange jobfunktioner og værdifuld erfaring, som styrker dig menneskeligt og fagligt til din fremtid. Her vægter vi både det faglige og det sociale; en hyggelig snak over morgenkaffen og et spil padel efter arbejdstid er vigtige elementer. Du kan prøve forskellige opgaver og lade dig inspirere til dine fremtidige karrierevalg – måske vender du tilbage til os senere i dit arbejdsliv?
Vi tilbyder som udgangspunkt sabbatårsjob, men er også åbne for elevstillinger.
Læs mere om os på vores hjemmeside
Vi glæder os til at hilse på dig på vores stand til en snak om mulighederne.
