Lemvig Kommune undersøger muligheden for at lave kvælstofvådområder i oplandet til Ferring Sø. Nedenfor kan du læse mere om projektet.

Lemvig Kommune og Fjordland afholdt d. 22. april 2026 et lodsejermøde i Vandborg-Ferring Fælleshus vedrørende resultater fra forundersøgelsen.
Præsentationer fra Lemvig Kommune og Fjordland kan ses her:
Forundersøgelse
Lemvig Kommune har fået tilskud fra staten og EU til at undersøge mulighederne for at lave en række mindre vådområder i tilløbene til Ferring Sø. Formålet med projektet er at fjerne kvælstof fra vandmiljøet.
Projektet gennemføres som en del af arbejdet med at nå målene i Den Grønne Trepart.
I forundersøgelsens tekniske del klarlægges om det er muligt at lave et eller flere vådområder inden for undersøgelsesområdet, og det beregnes hvor meget kvælstof, fosfor og CO2-ækvivalenter projektet kan tilbageholde ved at hæve grundvandsstanden, omlægge dræn og udtage arealer af landbrugsdrift. I dialog med lodsejerne tilpasses projektet, og lodsejernes holdning til det fremkomne forslag afdækkes.
Undersøgelsesområdet på ca. 36 ha omfatter en række tilløb til Ferring Sø, som angivet på nedenstående kort. Der er ca. 20 lodsejere.
Efter forundersøgelsen
Når forundersøgelsen er færdig, skal der tages stilling til, om projektet kan og skal gennemføres. I den vurdering indgår blandt andet, om det er teknisk og miljømæssigt muligt at lave et vådområde, om der er sammenhæng mellem økonomi og effekt, og om lodsejerne er positive i forhold til projektet.
Forundersøgelse og eventuel gennemførelse af projektet udføres af Lemvig Kommune, men betales af Staten og EU.

Undersøgelsesområdet (røde streger) omfatter en række tilløb til Ferring Sø.