Indfjorden

Lemvig Kommune undersøger mulighederne for et kvælstofvådområde ved Indfjorden. Du kan læse mere om projektet nedenfor.

Forundersøgelse

Lemvig Kommune har fået tilskud fra staten og EU til at undersøge mulighederne for at lave et vådområde ved Indfjorden. Formålet med projektet er at fjerne kvælstof fra vandmiljøet og reducere udledning af CO2 fra lavbundsarealer.

Projektet gennemføres som en del af arbejdet med at nå målene i Den Grønne Trepart. 

I forundersøgelsen klarlægges om det er muligt at lave et eller flere vådområder indenfor undersøgelsesområdet og vi beregner, hvor meget kvælstof, fosfor og CO2-ækvivalenter projektet kan tilbageholde ved at hæve grundvandsstanden, omlægge dræn og udtage arealer af landbrugsdrift. I dialog med lodsejerne tilpasses projektet, og lodsejernes holdning til det fremkomne forslag afdækkes.

Undersøgelsesområdet på ca. 500 ha, og berører 45 lodsejere. 

Efter forundersøgelsen

Når forundersøgelsen er færdig, skal der tages stilling til, om projektet kan og skal gennemføres. I den vurdering indgår blandt andet, om det er teknisk og miljømæssigt muligt at lave et vådområde, om der er sammenhæng mellem økonomi og effekt, og om lodsejerne er positive i forhold til projektet.

Forundersøgelse og eventuel gennemførelse af projektet udføres af Lemvig Kommune, men betales af Staten og EU. 

Undersøgelsesområdet udgøres af arealet inden for den røde streg.   

 

       

Lemvig Kommune og Fjordland afholdt d. 16. september et lodsejermøde i Bøvling Forsamlingshus vedrørende et muligt vådområdeprojekt omkring Indfjorden.

Præsentationer fra Lemvig Kommune og Fjordland kan ses her:

På baggrund af mødet har Lemvig Kommune besluttet at ansøge Staten om midler til en forundersøgelse af området.

Ønsker du nærmere oplysninger er du velkommen til at kontakte Mads Kjærstrup på telefon 96631130 eller mail mads.kjaerstrup@lemvig.dk