Sunde forandringer
Forløbet handler om at lave små forandringer. På den måde kan du opnå et vægtstop eller vægttab, der holder i længden ved at tage nogle små, overkommelige skridt.
Skridtene tager udgangspunkt i, hvor du er i dit liv lige nu.
Hvad er formålet med kurset?
For nogle vil det være at stoppe vægten i at stige, og for andre vil det være muligt at tabe sig. Et vægttab vil bl.a. være med til at forebyggende livsstilssygdomme, give mere livskvalitet og bedre selvværd.
Hvordan er kurset tilrettelagt?
Kurset foregår på hold med 8-12 deltagere. Der er 8 mødegange af 1,5 timer over 4 måneder. Derefter vil være opfølgning efter 1 og 6 måneder.
Indholdet på kurset tilpasses deltagernes interesser, behov og ønsker.
Hvad kan undervisningen indeholde?
- Viden og støtte til at ændre vaner.
- Sund kost i hverdagen.
- Motion.
- Indkøb og vaner.
- Vaner og fristelser.
- Ubevidste spisevaner/adfærd.
- Mindfulness
Ved hver mødegang vil der være et oplæg samt sparring og vejledning på gruppeniveau.
Vejning til start, midtvejs og til slut.
Hvad koster det?
Det er gratis at deltage i et vægtstopkursus.
Hvem kan deltage?
Alle borgere som er svært overvægtige (BMI > 30), og som kan indgå i en gruppe.